tirsdag den 29. december 2009

En Tag paa Tragedy

Skyderiet døde 13 mennesker - og såret snesevis af andre - i Fort Hood i går en grum påmindelse om lige hvad "skade på vej" kan betyde for de mænd og kvinder, der tjener vores land.

Chokket over at lære, at både kasteren og de civile officer, der førte ham ned havde overlevet blodbadet - efter begge blev rapporteret død - blev et plot twist lige ud af et tv-kriminalitet drama. Mit hjerte går ud til dem, der lever dette mareridt førstehåndsindtryk, der overlever angrebet, og til dem, der mistede et familiemedlem eller en ven i volden. Meningsløse er for let et ord til at beskrive denne handling ren fejhed.

Det er trist nok, når vore unge mænd og kvinder sendes oversøiske at dø. Det ironiske er, at nogle af de ofre var på vej ud, mens endnu andre havde gjort det sikkert hjem fra kamp, kun lide en voldsom død lige her hjemme.

Jeg er ikke voks politisk her meget ofte, men det er en gang føler jeg mig til. Jeg håber inderligt, at vores soldater vide, hvorfor de bliver bedt om at dø, fordi jeg vil indrømme, at jeg ikke længere gøre.

Vi gik ind i en krig mere end seks år siden, og utallige uskyldige liv er gået tabt siden. Nogle var vores soldater. Nogle var civile. Måske gårsdagens hændelse er en påmindelse om den kampagne løfter vores formand på at få os ud af Mellemøsten. Der har været blodsudgydelser foregår der i århundreder. Er amerikanske liv værd at ofre i en radikal religiøs kamp, at næsten hver anden magt i verden har konfronteret - og forladt - på et tidspunkt? Har vi virkelig brug for fortsat at være en del af det? Personligt går jeg ikke tror det.

Selv om Fort Hood skydning er en isoleret hændelse, hvor mange flere mennesker skal dø? Hvor mange flere bombeattentater eller baghold er det vil tage for at vise, at vi ikke er ved at vinde hjerter og sind derovre?

Jeg siger "nok allerede." Kom væk derfra. Omkostningerne (i livet, i verden stående, i dollars) har været alt for højt.

Hr. formand, dette var et af de centrale områder af forandring jeg havde håbet på et år siden. Det er tid til at sætte op eller lukke op. Det er på tide at holde op med status quo for den tidligere regerings fejlslagne politikker. Måske den sidste smule af blodsudgydelser vil ikke være forgæves. Måske er der en vis dristighed af håb i det.